INMUSIC
English version To Homepage Kontakt INMUSIC musik til din fest - Oversigt Udskriv siden
Forside Udvalg Nyheder Kontakt Links Referencer Log ind




Malene Mortensen Meets Emborg

Under denne titel gemmer sig et nyt projekt med de to navne Malene Mortensen og Jørgen Emborg.

 

Den ”gamle” Emborg har et imponerende stort sangkatalog med i bagagen og en karriere som kapelmester i mange succesfulde orkestre. 80´ernes ”uartige” fusionsorkester Frontline (med Cæcilie Norby), der under stor tumult modtog Ben Webster prisen, var et dybt originalt indslag i dansk musik. Orkestret Boel-Emborg Vinding-Riel, der udgav sællerten ”Shadow of Love” åbnede via Hanne Boels store succes på egen hånd et rockpublikums ører for Emborgs mere jazzinfluerede og raffinerede stil. Emborg-Larsen Group (m. sangerinden Mona Larsen) udgav bl.a ”Matters of the Heart” som er blevet kaldt en dansk vokaljazzklassiker, Moonsongs viste Emborgs sans for et personligt bud på en latininspireret musik, Statements, som er det nyeste skud fra Emborgs kreative hånd viser hans kærlighed til en fusionsmusik, der først og fremmest fremstår med en overlegen melodik og harmonik, der helt og fuldt er hans egen.

 

Den ”unge” Malene Mortensen der i en alder af 28 år allerede har 5 CD-udgivelser i eget navn bag sig og en omfattende karriere - national som international - er nu af Emborg blevet bedt om at fortolke det bedste fra hans omfattende sangkatalog. En opfordring Malene har sagt ja til på stedet. En koncert med Emborgs Moonsongs for nogle år siden stod nemlig klart i hendes erindring som en musikalsk udfordring af de sjældne, såvel som en solistrolle i Emborg/ Freemans korværk Phazes også gjorde det.

 

En koncert med ”Malene Mortensen meets Emborg” vil være en musikalsk oplevelse på et niveau der ikke nås af mange lignende orkestre i Danmark. Musikken er nemlig skrevet af en de mest personlige komponister i Danmark gennem mange år. Malene Mortensen vil fortolke disse sange med en indlevelse og en ualmindelig smuk sangstemme i øvrigt, som har henrykket et bredt publikum gennem efterhånden en del år.

 

Besætningen er

  • Malene Mortensen - sang
  • Jørgen Emborg - klaver, keys
  • Hans Ulrik - saxofon
  • Niclas Campagnol - trommer
  • Paul Hinz - bas
Malene Mortensen alt

Klik på billedet for at se det stort

Udfyld kontaktformularen, og tryk på "Send", hvis du ønsker et pristilbud eller har spørgsmål. Så vil vi vende tilbage snarest. Det er helt uforpligtende.

Navn:
Tlf.:
E-mail:
Forespørgsel:
Sikkerhedskode:
    

Jo flere detaljer du kan give os på forhånd, jo nem-
mere kan vi give et pristilbud. Oplys venligst: dato, klokkeslet og lokalitet for arrangementet, antal til-
hørere samt spillelængde, hvis du allerede har disse informationer