Naja Storebjergs solo-debutalbum, Sparkle, er stærkt inspireret af livets mange tilfældigheder. Tekstmæssigt i hvert fald! For selve musikken på Sparkle er hverken verdensmusik eller dyster, hjerteskærende og melankolsk. Sparkle er nemlig et rendyrket popalbum – let og luftigt og pokkers iørefaldende! Nøjagtig som overbevisende og veldrejede popmelodier skal være!
Aktuelle Sparkle er blevet til i tæt samarbejde med musiker, komponist og producer Stephan Grabowski (Love Shop, Lars H.U.G., Janes Rejoice m.fl.), der ud over at ha’ produceret hele albummet også har skrevet en række af albummets 12 numre. Også Jakob Eriksen (Shirtsville) har bidraget til tekst og musik.
Naja har en række bemærkelsesværdige meritter på CV’et. Ikke alene har hun optrådt som gæstesolist med bl.a. Niels Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding og Søs Fenger, hun har også udgjort en fast bestand-del af københavnske Millfield.
Førstesinglen Out of Focus fra Sparkle er blevet taget overordentligt godt imod på både DRs P4 og på mange af landets lokalradioer.

